Musikordbogen: Treklangens grundform

§ 6.1 Treklangens grundform

På hver af stamtonerne i det diatoniske system kan der bygges en grundtreklang op. Hvis man kun anvender stamtoner, fremkommer en såkaldt diatonisk akkordrække:

Pga. forskellene i den diatoniske tonerække vil disse treklange klinge forskelligt; det eneste de alle har tilfælles er, at de er bygget op af to tertser, og at de to tertser udfylder et omfang af en kvint. Treklangens nederste tone er grundtonen, den midterste kaldes tertsen, den øverste kvinten.

Pga. den herskende ligesvævende temperatur og den deraf følgende enharmonik mellem visse altererede toner kan en akkord godt klinge som en treklang uden at være det. Det vil sige, at en akkordanalyse er afhængig af notationen, som det kan ses i følgende eksempler:

Hvis en treklang består af en stor terts + en lille terts, er det en durtreklang:

Prøver man at lægge durtreklange på hver tone i en C-dur-skala, kræver det følgende fortegn:

Af dette kan man se, at kun treklangene på c, f og g bliver til durtreklange uden alterationer. Det er én af årsagerne til, at disse tre trin har fået tildelt hovedfunktionerne i den dur-mol-tonale harmonik. Disse funktioner kaldes tonika (1. trin), subdominant (4. trin) og dominant (5. trin). Hvis man ser nøjere efter, kan man desuden se, at der ikke er nogen skalatoner, der ikke er repræsenteret ét eller flere steder i disse tre akkorder.

Figuren angiver med forkortelserne T(onika), S(ubdominant) og D(ominant), i hvilke akkorder de pågældende toner forekommer

Hvis en treklang består af en lille terts + en stor terts, er det en moltreklang:

De diatoniske treklange på durskalaens 2., 3. og 6. trin er moltreklange:

Alle moltreklange har den store terts tilfælles med treklangen fra deres durparallel; dette forklarer, hvorfor de kan optræde som stedfortrædere for disse.

Treklangen på durskalaens 7. trin er sammensat af to små tertser. En sådan treklang kaldes en formindsket treklang og angives med 5b eller et °. I becifringssystemet forekommer også forkortelsen dim. Den traditionelle harmonilære betragter ikke denne treklang som fuldstændig, men tillægger den en grundtone på skalaens 5. trin. Se i øvrigt om formindsket treklang under Altererede treklange.

Før den videre behandling af treklangens alterationer noteres og bestemmes i de følgende tre figurer de skalaegne treklange i en ren mol, i en anden durskala end C-dur samt i dur i en anden nøgle end g- eller f-nøgle. For overblikkets skyld noteres fortegnene umiddelbart foran treklangstonerne.