|
§ 1.1 Nodesystemet
Den moderne nodeskrift noterer noderne i et linjesystem med fem linjer. Når melodien bevæger sig fra en linje til det nærmeste mellemrum, er den gået et trin op eller ned. Det betyder, at der på ét system kan noteres en skala med 10 noder og 11 trin.

To noder på to streger lige over hinanden eller to noder i mellemrum lige over hinanden vil altid ligge i afstand af en terts.
Ved at bruge hjælpelinjer kan systemet udvides i begge retninger, og desuden kan man vha. tegnet for oktavering notere toneområder, som ville være vanskelige at læse, hvis de kun brugte hjælpelinjer. Følgende eksempel fremstiller en ubrudt opadgående skala over fire oktaver.

Det skal hèr nævnes, at en oktavering over to oktaver kan findes angivet både med ”16” som udtryk for ”2x8” og med ”15”, idet der kan tælles 15 toner fx mellem c3 og c5.
|